Det er ved at være et godt stykke tid siden jeg har delt mine tanker med jer, her på bloggen. Det er fordi jeg har haft travlt, på den gode måde. Jeg har haft travlt med at havde det godt. Der er nu efterhånden virkelig langt mellem mine dårlige dage. Det er simpelthen en lettelse. Jeg ser snart ikke mig selv som stresset længere. MEN – jeg er stadig i gang med at blive klogere på mig selv. Rejsen ind i min person er slet ikke slut. Mon den egentlig slutter nogensinde? Er man ikke i virkeligheden konstant på rejse ind i sig selv, man får vel løbende mere og mere livserfaring? Det er jeg sikker på.

Den her uge er min 14. uge som sygemeldt. Og nu begynder jeg så småt at have tanker om mit forestående arbejdsliv. Det er faktisk ikke nær så skræmmende som det har været. I går var jeg på jobcenteret til et møde med min sagsbehandler. I virkeligheden synes jeg stadig at det er så fremmed for mig at jeg “har en sagsbehandler”. Men det kommer man jo ikke udenom i det danske samfund som langtidssygemeldt. Hendes job er at få mig tilbage i mit job så hurtigt som muligt. Jeg var også ved læge i går. Og selvom jeg har fået det bedre, mener lægen – og faktisk også min psykolog – at jeg bør have længere tid med stabilitet i min tilstand, før jeg starter på arbejde. Jeg bliver nemt presset, stadig. Lægens udmelding er at jeg i starten af marts 2017 kan starte stille og roligt op. Inden gårsdagens lægebesøg og møder havde jeg en kvalme, som kan sammenlignes med den kvalme jeg havde da jeg blev sygemeldt. Den kom af uvisheden. Hvad skal der ske, hvornår skal det ske, og hvordan skal det ske? På fredag skal jeg til møde hos min øverste leder – oversygeplejersken. Det lyder så farligt. Det er det sikkert ikke, men inde i mit hoved er det altså lidt farligt. Tanker om hvad de spørger om, hvad de kræver og forventer af mig – gør mig faktisk usikker og nervøs. Det værste der egentlig kan ske nu, er at jeg ryger ned i det sorte stress hul én gang til. Jeg har brugt de sidste 2 år på at være psykisk ret skidt tilpas. Og det GIDER jeg ikke mere. Jeg agter at få det bedste ud af mit liv. Nyde mit liv.

Noget blev jeg dog klar over i går hos sagsbehandleren. Jeg har lært at sige min mening. Hun skal jo følge en masse love og paragraffer som jeg ikke ved så meget om. Og hun er sikkert et godt menneske, når hun ikke er på arbejde. Men jeg blev lidt gal på systemet, når hun sidder og siger at hun ikke kan tage hensyn til hvor presset jeg er på hjemmefronten ifm. min jobstart. Hun skal kun tage hensyn til MIG. Det kommer sig af at min kære mand skal opereres i sin tå, hvorfor jeg kommer til at stå med en del flere ting herhjemme end jeg plejer. Hvis jeg skal kombinere det med en jobstart og de ressourcer det unægteligt kommer til at koste, så VED jeg bare at der er risiko for fiasko. Jeg stoler på at jeg sagtens kan klare det, HVIS altså jeg ikke lige også skal på arbejde. Det var til det hun (den venlige kommunedame) nævnte at det ikke er hendes problem. Jeg kunne mærke en vis vrede brede sig helt nede fra storetåens spids og 185 cm nordpå. Hvor jeg nok før ville have tiet, sagde jeg nu nøjagtigt hvad der skete med mig. “Jeg kan mærke at jeg bliver lidt gal lige nu!” Det føltes rart at lukke det ud, fremfor at gemme det inde i mig. For en ting er at udefrakommende faktorer giver stress, men det kommer også indefra. Men at få sagt fra og sige sin mening, gør mig godt – kan jeg mærke.

Nå. Planen er nu at vi lægger op til at der lægges en arbejdsplan med skånehensyn sidst i februar, og stiler efter opstart i uge 9 eller 10. Jeg håber at de er lydhør overfor dette oplæg på min arbejdsplads. Jeg tror alene det at få en dato for jobstart, og en plan hvor hvilke opgaver jeg skal have, er med til at gøre mig mentalt klar til joblivet igen.

Derudover er jeg henvist til et stresshåndteringskursus, som skal være med til at forebygge en ny stress nedtur. Også det bad jeg selv om. Jeg tror jeg er fortrøstningsfuld. Men jeg starter altså kun op på job hvis jeg føler mig klar – men det regner jeg nu også med at blive. Fra nu af vil jeg passe på mig selv – i alle henseender.

Det var bare lige lidt tanker herfra. Ønsker jer alle en rigtig dejlig dag!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *