Halløj people!

Wow. Det er M.E.G.E.T længe siden jeg har skrevet til jer. Jeg vil gerne bede om tilgivelse, hvis I har savnet mine indlæg – Nu tror jeg så ikke lige at jeg har såååå mange læsere, men alligevel.
Prøv hør, det er så længe siden at jeg lige har brugt 10 minutter alene på at finde ud af hvordan jeg skulle logge ind på mit glad balance kontrolpanel. Det siger lidt. Men okay, der er også gået 5 måneder. Til gengæld har jeg dejlige ting at fortælle 🙂

ARBEJDSLIVET
Se, jeg blev fuldt ud raskmeldt pr. 1. juli 2017. Undervejs i min tilbagevenden til jobbet, har jeg gradvist følt mig mere og mere glad ved at gå på arbejde igen. Jeg oplevede at jeg blev mere og mere engageret igen, jeg oplevede mig selv som værende en meget kompetent sygeplejerske. En følelse jeg vitterligt ikke har haft 100 % nærmest nogensinde. Jeg ved nu at jeg HAR været kompetent, og jeg ved at det har været i mit hovedet. Men problemet var, at jeg kørte mig selv ned dag efter dag, ved at bilde min hjerne ind at jeg på ingen måde gjorde det godt nok.
Men efter min tilbagevenden har jeg fået bekræftet over for mig selv, at jeg er en dygtig og god sygeplejerske. Både patienter og mine kollegaer fortæller mig dette. Og nu er jeg i stand til at tro på det. Fordi der er ro i min krop og i min sjæl.

Jeg har hele tiden tænkt at jeg på et eller andet tidspunkt nok ikke skal arbejde på denne måde, med skiftende vagter – hvilket jo også på det kraftigste blev anbefalet af min psykolog – som jeg – by the way – ikke går hos længere. Meget hurtigt fik jeg da også aftenvagter igen, og weekendvagter igen, og endda også weekendvagter flere weekender i træk – igen. Og så begyndte jeg for alvor at overveje mit arbejdsliv kontra mit privatliv. Er det det jeg vil? Er det der værd? Jeg er stadig sindssygt god til at reflektere.
Og – det mundede faktisk ud i at jeg begyndte at kigge hvad der var af ledige sygeplejerske jobs. Jeg begyndte også at skrive ansøgninger og sende dem. Jeg var vildt ambivalent, for der skal ikke være tvivl om at jeg elsker mine kollegaer, og så er jeg så dejligt tryg ved at gå på arbejde. Jeg kender patienterne, mine arbejdsgange, lægerne og andre samarbejdspartnere, og jeg synes det ville være så angstprovokerende at skulle ud og være ny!
Ikke desto mindre, så har jeg nu fået nyt job! Jeg skal ud og være hjemmesygeplejerske og med tiden klinisk vejleder. Der kommer til at være meget mere struktur og faste arbejdstider – det bliver godt for mig og det bliver godt for hele vores lille familie. Men, det bliver svært for mig at skulle være ny og grøn. Men så skal jeg lige huske mig selv på, at nok er jeg ny i omgivelserne, men jeg har dog stadig mine seks års gode erfaring. Og så er det tilmed medicinsk erfaring – hvilket bestemt er en god ting.

ER JEG SÅ BARE HELT FRI AF STRESS NU? 
Nu er jeg det så sådan, at det er ved at være et år siden at jeg blev sygemeldt – og nej, jeg er ikke helt fri af stress. MEN – jeg har lært at prioritere mit liv og mine gøremål. Og vigtigst af alt, jeg har lært at lytte til min krops signaler.
Det er ikke mere end en uges tid siden at jeg mærkede stress symptomer. Og jeg ved hvorfor. Jeg har en dag mange aftaler på samme dag, noget som normalt betyder at jeg dagen efter er helt flad og skal lade op. Problemer var bare at jeg dagen efter skulle på arbejde – i en weekendvagt. Allerede om morgenen mærkede jeg at jeg havde svært ved at komme igang, men det skulle jeg jo! Dagen efter kom det så snigende. Trætheden, svimmelheden, hovedpinen, hjertebanken, kvalmen og kvælningsfornemmelsen. Så vidste jeg godt at jeg skulle til at tage den med ro. Og fridagen efter min arbejdsweekend, havde jeg fri og tog en sofa-dag. Og så faldt systemet til ro igen.
Så nej, jeg er ikke fri af stress. Men mit humør er stabilt, og jeg har energi – når jeg husker at passe på mig selv og mine behov.

Jeg husker at benytte mig af “mig-tid”. Jeg har et stort behov for alene tid, og det vil jeg nok altid have – og det er bl.a. fordi jeg er sensitiv og introvert på samme tid. Jeg har lært at sige fra overfor sociale arrangementer hvis jeg føler for det, UDEN at have dårlig samvittighed.

Jeg er begyndt at tage mig af mig selv.

  • Jeg går hos en diætist, fordi JEG gerne vil ned i vægt og fordi det gør godt for MIG.
  • Jeg bruger tid på kreative sysler. For tiden broderer jeg en pude, fordi det gør MIG glad.
  • Jeg har planer om nye kreative sysler, som skal ind i min hverdag. Jeg blev forleden i TV bekendt med et nyt fænomen, som egentlig startede i USA, men så nu har gjort sit indtog i lille Danmark. Begrebet hedder “Bullet Journaling”. Det er egentlig bare en notesbog, hvor man laver sin egen kalender, og tilføjer de ting man har brug for. For mit vedkommende kan jeg gøre den til et slags mindfull værktøj, hvor jeg reflekterer over mit liv. Det skal jeg nok holde jer opdaterede med, når jeg kommer rigtigt i gang med det. Jeg er ret sikker på at det kan være medvirkende til struktur i mit liv.

ER DER SKET ANDRE DEJLIGE TING I VORES LIV?
Ja! Svaret er ja.
Vi har ikke vundet i Lotto, men det føles næsten sådan.
Dem der har fulgt med siden jeg startede min blog ved at min mand har haft problemer med ludomani, at vi har haft en meget presset økonomi, og at vi har haft drømme som ikke har været muligt at indfri. Den sang har nu fået en lidt anden lyd. Vi er nemlig blevet husejere. Dem drøm vi har haft sammen i mere end fem år, er nu gået i opfyldelse – og om mindre end én uge, flytter vi ind i vores hus.
Vi faldt pludselig over et dødsbo på Vestfyn – vi bød på det, og vi fik det. Finansieringen gik i orden, og vi gik blot og ventede på at noget skulle gå galt. Men intet gik galt. Vi fik nøglerne ret hurtigt og hele sommeren og stået på hus renovering. Huset er fra 1978, er egentlig i virkelig fin stand, men trængte til en modernisering. Og så er det jo godt at man har giftet sig med en håndværker. Han har arbejdet på højtryk (Bssst… det gør han stadig) for at vi kan flytte ind i det.
Det er virkelig en drøm.
Så man kan godt sige at der venter os et nyt liv. Og for mit vedkommende er det virkelig en ny start. Nyt hus, nyt job – og børnene skal i ny institution.
På tirsdag har jeg sidste arbejdsdag, hvor jeg skal sige farvel til mine dejlige kollegaer. Det bliver vemodigt, men samtidig bliver det goddag til et helt nyt friskt kapitel.

Jeg tænker jeg vil stoppe for nu – og så håber jeg ikke der går fem måneder, før vi “ses” igen 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *