Først vil jeg lige ønske jer alle en rigtig god påske!

Ja, tiden går – og jeg vil gerne dele med jer, hvordan det står til her 🙂
I onsdags gik på på “påskeferie”. Da havde jeg i et par uger haft 15 timer om ugen. 5 timer, tre dage om ugen. Jeg er begyndt at have lettere ansvarsopgaver på mit job. Det vil sige at jeg går stuegang og modtager patienter, som kommer til indlæggelse. Jeg mærker nu en stigende grad af entusiasme når jeg er på job. Jeg føler stille og roligt at jeg kommer godt ind i faget igen, og jeg nyder faktisk at være på arbejde. Specialet finder jeg igen rigtig spændende. Hvis ikke det var fordi at der er skiftende vagter i mit job, så tror jeg ikke jeg ville søge andet. Jeg elsker specialet, og synes det er så spændende at hjælpe de mennesker der kommer ind til udredning. Til dem der ikke ved det, er jeg sygeplejerske og arbejder med hormonsygdomme på et medicinsk sygehus afsnit.

Som det ser ud lige nu, er mine tanker at søge over i vores ambolatorium indenfor samme speciale. Der er der faste arbejdstider og ingen weekend vagter. Men nu må vi se hvad fremtiden bringer.

Status er at jeg fra denne uge går op på 20 timer om ugen. Det vil sige, vi har sat en ekstra dag på, så jeg nu arbejder fire dage om ugen, og holder onsdage fri.

Jeg føler mig ikke stresset mere, men jeg føler mig begrænset. Jeg er afhængig af at slappe af efter arbejde, og af at have alenetid. For en 3 ugers tid siden, gik vi lidt hurtigt frem på jobbet. Vi øgede i timetal samtidig med at jeg begyndte at gå stuegang, hvilket der er en del ansvar forbundet med. Da mærkede jeg igen stresssymptomer i form af kvalme, mavesmerter, hovedpine og havde et lettere følelsesmæssigt nedbrud ifm. en konflikt med en af vores børn. Da blev jeg klar over at jeg var nødt til at træde et skridt tilbage. Jeg gik derfor til min leder og sagde at jeg var nødt til at tage stuegangen fra igen. Det var intet problem, og efter nogen tid med “pause” var jeg igen okay og klar til stuegang. Stressen har lært mig at jeg er nødt til at mærke efter hvilke signaler min krop sender mig. Og det har jeg lært. Før evnede jeg ikke at mærke HVAD kroppen sagde – det gør jeg nu, og jeg bliver kun bedre og bedre.

Men jeg tåler ikke nær så meget endnu – og det er det jeg mener med at jeg føler mig begrænset. Vi har fx haft nogle hyggelige dage her i påsken. Men fordi vi har haft planer og har kørt til og fra familie, så måtte jeg i dag trække mig. Mand og børn er til et påskearrangement i “Den færøske forening”, som afholdes hvert år. Men mine batterier er flade i dag, og derfor måtte de tage afsted uden mig. Det synes jeg er ret irritende og kan jo kun håbe at det bliver bedre med tiden. Omvendt er jeg også nødt til at respektere mine behov. Jeg er inviteret til tre forskellige arrangementer i maj måned – oveni købet tre weekender i træk. Da er jeg også kommet frem til at jeg er nødt til at melde fra til et af arrangementerne. Jeg skal ikke deltage i ting, som er andres behov. Det skal udelukkende være mit eget behov. Det var det jeg glemte, inden jeg blev syg. Jeg handlede ud fra hvad jeg troede at andre forventede af mig. Og det er nødt til at være slut.

Det der stresser mest som tingene er lige nu, er faktisk det vilde familile liv. Ulvetimerne i hverdagen, at skulle være på i weekender og ferier, og så den største stress faktor, hvor jeg kan mærke at det bobler i mig: Konflikterne med ældstebarnet. Når han får sine anfald af fortvivlelse. Dem har jeg svært ved at rumme stadig. Jeg tror det er fordi det er så følelsesladet – fordi at min morrolle, og mine vidunderlige børn er det vigtigste for mig i hele verden. At få hele vores lille familie til at have det godt – det står øverst på min liste.

Udover de ting, er der en anden ting jeg er ved at være rigtig træt af. Og det er min overvægt. Den her stress tur har bestemt ikke gjort noget godt ved min vægt. Jeg har et alt for højt BMI. Og jeg er faktisk ret overbevist om at jeg ville få meget mere overskud og energi til det hele, hvis jeg kunne komme af med de mange kilo. Dilemmaet er bare at jeg for lidt over et par måneder siden startede med træning og fokuseret kost for at opnå vægttab, og det endte med at stresse mig yderligere. Jeg har hele tiden taget bilen på arbejde og tilbage. Nu har jeg købt en elcykel for ikke at skulle tage bilen altid. Håber det kan give mig lidt mere energi, så jeg kan finde energi til at smide nogle af de mange kilo.

Nu er min lækre familie kommet hjem igen, så nu vil jeg bruge resten af denne 2. påskedag på at hygge med dem 🙂

I morgen venter hverdagen igen – Det var lidt herfra.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *