P.E.R.F.E.K.T. Hvad er egentlig definitionen på det perfekte liv? Findes der et perfekt liv? Og skal der det?

Stort set hele mit liv har jeg bestræbt mig på at være perfekt til det hele. Jeg skulle være det perfekte barn, den perfekte storesøster, den perfekte datter, den perfekte skoleelev, den perfekte veninde.. Og i dag – i dag skal jeg være den perfekte mor, den perfekte hustru, den perfekte sygeplejerske, den perfekte veninde, den perfekte husholderske, den perfekte opdrager osv.. Det fortsætter bare! Og én ting der slet ikke er plads til i mit lille perfekte univers, det er fejl. Man må ikke lave fejl, for så bliver man afsløret i “ikke at være god nok”.
Men hvem er det der bestemmer, at alt skal være så perfekt? Ja, der er faktisk kun én der styrer dét, og det er mig selv, og mine tanker. Alting kan altid blive en lille smule bedre, så hvornår når man i mål?

På et eller andet tidspunkt, når jeg er klar, vil jeg fortælle om min barndom, her på bloggen. For det er bl.a. dér rødderne til det perfekte liv skal findes, når det kommer til mit liv. Det er jeg blevet klar over, efter at stess, depression og angst er blevet en del af mit liv, og min hverdag. Det er blevet starten på en rejse – en rejse ind i mig selv. Jeg lærer en masse om mig, og jeg lærer at være god ved mig – eller det vil sige at jeg er i træning. Jeg har nemlig lidt glemt at tage mig af mig selv de sidste år. Det har handlet om at være den der perfekte mor, hustru, veninde og fagperson. Jeg har sat ualmindelige høje krav overfor mig selv. I dag mener jeg ikke at man KAN blive perfekt, eller at man SKAL være perfekt – for ting behøver ikke at være perfekt, for at være godt nok. OKAY.

Perfektionismen, men ikke den alene, har i dag fået mig ned med nakken. Sygemeldt med stress. I takt med at min sygemelding skrider frem, bliver jeg mere og mere i stand til at mærke mig selv, mine krop og mine følelser.
Så sent som i dag har jeg mærket en angst, som jeg aldrig troede skulle blive en del af mig. En hjertebanken uden lige, en klump i halsen og en lyst til kun én ting, at være alene. Jeg skal øve mig i at lade den være der, så længe den skal være der. Det er okay, jeg er okay, med hvad der fylder lige nu – i nuet.